Den magiske bog 3: Voodoo

DMB3 overskift fritlagt DMB3 Ill til kapitel 1 fritlagt DMB3 overskrift kap 1

 

Jeg har aldrig fattet, hvad jeg skulle med matema- tik. Nu er der sket det mærkelige, at jeg er blevet vild med tal. I Den magiske bog har jeg nemlig læst, at tal påvirker os meget mere, end vi regner med. Intet er tilfældigt.

Min mor synes, at numerologi og talmagi er ren overtro. Hun går en halv meter foran mig og ævler løs om en gammel veninde, der hed Helle, og som pludselig kom til at hedde Majke-Due, fordi hun troede, at de tal, der var i hendes navn, havde betydning for hendes liv.

Imens tæller jeg stregerne i fortovet inde i hovedet. 745, 746, 747… Mor insisterede på, at vi skulle følges her til morgen, når nu Helena og Julie ikke kom for at hente mig. Det plejer de, når vi skal i skole, men vi er jo uvenner. “Jeg går gerne en lille omvej hen til Kommunen.

Det er jo dejligt vejr,” sagde mor, og sådan blev det. Nu er jeg så tvangsindlagt til hendes plapren.

Gid jeg aldrig havde snakket om det med tal- lene. Og gid hun ville holde mund. 749, 750 …

“Det er da utroligt, så langsomt du går.” Mor har vendt sig. Lugten af hendes parfume skyller ind i min næse, så jeg nyser.

“Da jeg gik i skole, gjaldt det om at komme tid- ligt. Helle og jeg, vi kom altid tidligt.”

“Majke-Due,” mumler jeg. Det er, som om mine ben er fyldt med tungmetaller; som om det slet ikke er meningen, at de skal hen på skolen. Det er derfor, jeg bliver nødt til at tælle, så jeg ved, om jeg skal gå ind eller blive udenfor.

762 streger er der i fortovet på turen hjemme- fra og ned til skolen.

Man skal tage tværsummen. Blive ved at lægge tallene sammen, til der kun er et ciffer. Syv plus seks plus to. Det giver 15. Og en plus fem, det er … Hurra: Seks!

Jeg ånder lettet op. 6 er mit lykketal. Så kan det være, at det alligevel kommer til at gå godt i dag. Mor plaprer stadig løs, som om hun ikke har fattet alvoren i mit liv.

“Altså, her hvor den nye fløj er,”siger hun, “her var der faktisk et skur, hvor de forelskede gemte sig for at kysse i smug. Ærgerligt, de har revet det ned, hva’?” Hun blinker og giver mig en kæk al- bue i siden. Som om jeg har nogen at kysse med i smug. Det havde jeg, i hvert fald næsten. Men det har jeg ikke mere. Jeg synker en klump.

“Ja, vildt ærgerligt, farvel,” siger jeg og slæber mine ben hen mod døren. Nu er de tunge igen. Tunge som jern og klipper. Jeg kan knap nok få klipklapperne over dørtærsklen.

“Heeej,” siger mor bag mig med en skabet stemme. Ud af øjenkrogen ser jeg Hinkesten. Han er blevet klippet og har fået en ny skjorte. Underligt. Nu har han gået i det samme tøj i syv år, og lige netop i dag, hvor jeg er blevet lavet om til en slags jernskulptur, er han også en anden.

Så er vi to.

Der er altid noget, der er anderledes og nyt ef- ter sommerferien. Nogen er vokset, har fået bry- ster, længere hår eller armbånd fra et eksotisk sted. Men Sten plejer at være den samme, og jeg

plejer at glæde mig til at komme i skole igen. Det gør jeg ikke i dag.

Sten er standset op for at snakke med mor. Altså helt ærligt, selvom vi var med på hans na- turvandring, og mor og ham har gået i skole sam- men for en milliard år siden, så behøver de vel ikke ligefrem at blive bedste venner. Måske taler de om mig? Om at jeg er blevet uvenner med He- lena og Julie? Bare mor nu ikke foreslår, at Sten gør et eller andet ved det, så bliver det hele bare meget værre.

Hvis det altså kan blive værre. Det kan det … Da jeg åbner døren til klasseværelset, ser jeg det straks. Her er alting også nyt. Hesteskoen, som vi har siddet i hvert eneste år, er skiftet ud med bor- de, hvor man sidder to og to. Ovre ved vinduet sid- der Julie og Helena sammen i små, hvide toppe med brune arme og håret sat op i ens hestehaler. Bag dem sidder Kasper og Rasmus. Alle har en at sidde sammen med, undtagen to. Den ene, der sidder alene, er Sofus. Selvfølgelig.

Den anden er den nye pige i klassen, Anna. Hun har knaldrødt hår, sorte øjne, sort tøj, sort neglelak og kridhvid hud. Hun sidder med hø- retelefoner på og lytter sikkert til noget metal fra den iPod, der ligger på bordet. Hun ligner i hvert fald en, der vil kunne lide den slags.

Jeg bliver endnu mere tung i kroppen, da Sofus lyser op i et smil og løfter sin taske væk fra stolen ved siden af sig.

Alle glor på mig og venter på, at jeg skal vælge. Sofus eller Anna?

DMB3 ill kap 2 DMB3 overskrift kap 2

 

Vi mødte Anna ved Badesøen for to uger siden. Dengang det hele gik amok. Dengang jeg mistede mine to bedste veninder, mine kærlighedsduk- ker og ham, jeg har været så vild med i et år nu. Kasper og jeg var endelig blevet … ja, måske ikke kærester, men vi var i hvert fald ved at blive det. Vi havde næsten holdt i hånd og kysset.

Men så kom Julie og Helena tilbage fra ferie, opdagede kærlighedsdukkerne i min taske og af- slørede, at jeg ikke havde ødelagt dem, som vi el- lers havde aftalt.

Jeg talte ikke med Anna derude. Det var der in- gen, der gjorde. Hun sad bare og så totalt fjendtlig ud, og det gør hun også nu.

Sofus lægger hovedet på skrå. Hans hundeøjne gør mig NUTS. Nu fatter jeg i den grad, hvorfor mine ben var tunge, allerede da jeg gik hjemme- fra. Med min sjette sans havde jeg fornemmet, at det nye skoleår ville blive sådan her; et mareridt.

Måske kan tallene hjælpe mig. Jeg er blevet sindssygt god til hovedregning, efter at jeg op- dagede afsnittet med numerologi i Den magiske bog. Jeg har skrevet skemaet med bogstaverne af og taget det med, bare hvis jeg nu skulle få brug for det. Jeg sniger det halvvejs op af lommen.

Alle bogstaver har et tal. Sofus: S=8 O=4

F=5 U=0 S=8 8+4+5+o+8=25=7 SYV? Fuck, det er løgn. Syv! Det er ligesom mit

navn. Nu kan jeg så ikke hedde Cille mere, for jeg gider ikke have samme tal som Sofus. Pis, altså! Fra nu af må jeg være Cecilie, det bliver en toer,når man regner sammen. Den evige toer, altid kun på andenpladsen. Helena er selvfølgelig en etter.

Men Kasper er en sekser. Det er derfor, det er mit lykketal. Anna … er også en sekser. Og der var 762 streger i fortovet. Det er også en sekser.

Tallene vil mig noget. Det kan jeg mærke. Jeg kan også mærke Stens hånd på min skulder.

“Halløj i sommervarmen!” råber han bag mig og lukker døren. Jeg går hen til det bagerste bord og glider ned ved siden af Anna. Hun lugter lidt af røg. Helena og Julie spærrer øjnene op. Resten af klassen glor først på mig og så på dem, mens de hvisker og flytter sig uroligt. Helena retter sig op og kigger på Sten.

“Nej, hvor er du flot, Sten,” siger hun, så alle kigger på ham. Alle undtagen Anna. Hun kigger på mig og tager høretelefonerne af.

“Hvad hedder du?” spørger hun stille.

“Cecilie,” svarer jeg. Fra nu af er det slut med Cille.

“Okay, jeg kalder dig Ce!” siger Anna. “Se?” “C-E. Så er du en sekser.” En kuldegysning farer igennem mig. Hendes

sorte øjne borer sig ind i mine et kort sekund. Sa ryster hun på hovedet, tager høretelefonerne på igen og skruer op, så man næsten kan høre det i hele klassen. Ce. Det er seks. Og hun er også til numerologi. Det kan ikke være tilfældigt.

Min hånd ryster, da jeg tager penalhuset op af tasken. Hvordan kan hun vide, at jeg laver tal- magi? Måske så hun skemaet før, da jeg havde det oppe af lommen? Jeg har vildt meget lyst til at spørge hende, men jeg tør ikke. Der er noget ved hende, som gør mig urolig. Måske er det alt det sorte.

Helenas og Julies blikke strejfer mig, og så skri- ger de af grin med ansigterne helt tæt sammen. Alt er nyt. Jeg er en sekser. Men det føles faktisk ikke rart.

 

Har du lyst til at læse mere? Så bestil Den magiske bog 3: Voodoo her. Eller snup en smagsprøve på Den magiske bog 4: Forbandelsen her.

Facebook

Get the Facebook Likebox Slider Pro for WordPress